Slovakiet nedlagde værtsnationen Polen

Pavol Safranko blev indskiftet og blev matchvinder, da Slovakiet slog værtsnationen Polen med 2-1 ved U21-EM fredag aften.

U21-EM blev sparket i gang denne fredag med en nullert mellem Sverige og England. Senere på aftenen skulle gruppens to andre hold, værtsnationen Polen og Slovakiet, i aktion.

Hjemmeholdet fik en regulær drømmestart på kampen. Der var nemlig bare spillet et minut, da Patryk Lipski bragte Polen i front. Tomasz Kedziora smækkede et indlæg ind i det lille felt, hvor Lipski kom løbende og stangede bolden op i det ene målhjørne til 1-0.

Slovakkerne sundede sig og begyndte at presse Polen længere tilbage på banen. FC Nordsjælland-profilen Stanislav Lobotka lå og dirigerede Slovakiets spil fra den defensive midtbane.

I takt med kampens udvikling, var det da også ganske naturligt, at Slovakiet fik udlignet. Efter fint slovakisk opspil, havnede bolden hos Martin Chrien, der smart tog den med med hælen og lagde den videre til Martin Valjent, der bankede den ind til 1-1. Det var også stillingen ved pausen.

I anden halvleg kom polakkerne længere frem på banen og lignede et hold, der rigtig gerne ville hente sejren. Men Slovakiets keeper var på plads på en friløber, som kunne have bragt Polen i front.

I stedet var det pludselig Slovakiet, der bragte sig på vinderkurs. Netop indskiftede Pavol Safranko opsnappede en bold på kanten af feltet, efter en holdkammerat mistede den, og sendte den i kassen.

Polen var uhyre tæt på at bringe balance i regnskabet kort efter. Pawel Dawidowicz steg til vejrs og headede kompetent på mål, men den slovakiske keeper Adrian Chovan hev en fremragende redning ud af ærmet.

Derfor endte det med en 2-1-sejr til Slovakiet, som dermed nu topper gruppe A.

For flere nyheder om billige fodboldtrøjer, skal du fokusere på vores blog.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*